7. Jan, 2009, Information

Information 7. jan, 2009

Finans: Hvem skal have bank?

Finanskrisen har genrejst diskussionen om den finansielle sektors rolle i samfundet, og om hvem der egentlig skal drive bankvirksomhed. Kan finanssektoren helt overlades til private hænder, eller skal staten igen drive bank - under demokratisk kontrol

At der findes banker er sådan set en god idé. Bankernes oprindelige formål er jo at sikre, at overskud fra en del af produktionen bliver kanaliseret over i andre dele af produktionen, hvor der er behov for investeringer. Og at sørge for at vores opsparede midler anvendes på fornuftig vis i den tid, hvor vi ikke selv skal bruge dem.

Men som finanskrisen så tydeligt har blotlagt, så er den bankverden, vi kender i dag, meget langt væk fra denne kernefunktion. I dag er finanssektoren en selvstændig økonomi med et vidt forgrenet net af stadig mere spekulative og fantasifulde investeringer. Værdipapirer og valuta sælges, gensælges og forsikres med stadig større hast. Og nye finansielle produkter opfindes for at sætte yderligere gang i karrusellen.

Teorien om kapitalens frie bevægelighed, der ville føre investeringerne derhen, hvor de gør mest gavn for samfundet, viste sig at være helt uunderbygget. Kapitalen søgte derhen, hvor de kortsigtede fortjenester fandtes - i spekulationsøkonomien.

Bankernes transformation til spekulative kolosser kom ikke af sig selv, men var et direkte resultat af 80'erne nyliberalistiske markedsfundamentalisme. I hele verden fjernede regeringerne de bånd, der tidligere lå på bankerne, samtidig med at den statslige del af den finansielle sektor blev privatiseret.



Brug for opgør

Indtil nu har politikernes svar på krisen været at gennemføre redningsplaner og hjælpepakker for bankerne. Problemet ved de mange redningspakker er bare, at de ikke løser de problemer, der ligger til grund for krisen. Der er behov for et grundlæggende opgør med den måde den finansielle sektor fungerer på. Spekulationsøkonomien skal ikke bare gøres gennemsigtig, den skal bekæmpes og holdes nede. Det handler sådan set om at bevæge bankerne tilbage til deres oprindelige formål - og sikre at de virker til gavn og ikke til skade for samfundet.



Privat vs. offentlig

Men samtidig med den private banksektor tæmmes og reguleres, bør vi seriøst overveje, om det overhovedet er klogt, at banksektoren er på private hænder. Er det fornuftigt, at en så central funktion i samfundet med så stor indflydelse på økonomien overlades til private interesser?

Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt udtalte forleden, at det "ikke er statens opgave at drive bank".

Men hvorfor egentlig ikke? Hvorfor skal pengene på vores løn- og opsparingskontoer forvaltes af private interesser, hvis formål er at sikre størst muligt overskud til egne aktionærer?

Finanskrisen og de seneste finansskandaler har med al tydelighed vist, at bankerne ikke har forvaltet vores opsparing på en måde, der har været til gavn for den enkelte og samfundet.



På samfundets hænder

Men det rækker faktisk længere end det. Ofte bruges lønmodtagernes opsparing ikke bare lemfældigt, men i direkte modstrid mod vores egne interesser. Når bankerne investerer vores penge i virksomheder, der flytter jobs væk fra Danmark eller underbetaler deres medarbejdere. Når der investeres i virksomheder, der opererer fra skattely. Eller i forurenende kulkraftværker. Så er det noget, der har direkte negativ virkning på os, som har ladet bankerne administrere vores opsparing.

Hvis bankerne - derimod var på samfundets hænder, kunne vi tage demokratiske beslutninger om, hvordan vores opsparing skulle forvaltes, og sikre at vores penge gavnede den enkelte og samfundet i sin helhed.

Vi kunne f.eks. demokratisk vælge, at vores opsparing blev brugt til investeringer i grøn teknologi, der ikke tiltrækker investeringer fra privat hold. Vi kunne lade krav om miljøbeskyttelse og ordnede arbejdsforhold være betingelser for investeringer i virksomheder, eller på anden måde sikre at investeringer fulgtes af krav om samfundsgavnlig adfærd.

Der findes allerede i dag andelskasser som Fælleskassen og Merkur Bank, der fungerer efter lignende præmisser - og oven i købet kan fremvise gode økonomiske resultater. Men hvis det virkelig skal batte, så skal staten på banen. Og det demokratiske samfundseje af bankerne, eller en del af bankerne, skal gøres permanent.

Liberalisterne har haft deres årtier til at bevise teorierne om den uregulerede kapitalismes lyksaligheder. Måske det var på tide at lade socialistiske ideer om demokratisk kontrol og økonomisk planlægning afprøve deres værd.

 Frank Aaen og Pelle Dragsted er hhv. MF'er og folketingskandidat for Enhedslisten

 

Emneord: