23. marts, 2010, Arbejderen

 Kampen for holdbare jobs på Lindø

Lindø værftet skal lukke i 2012. Nordfyn står over for at miste 8000 arbejdspladser. Udflagning af arbejdspladser er et velkendt mønster i en verden med frie kapitalbevægelser, som fører til tab af jobs i industrien. Den almindelige finans- og produktionskrise og den borgerlige regerings bevidste forsøg på at vælte krisens byrder over på almindelige lønarbejdere gør ondt værre.

De annoncerede afskedigelser har skabt tre typer af reaktioner:

 

Ledende socialdemokrater med Poul Nyrup Rasmussen og en række private koncerner har taget initiativ til  Lindø offshore-center (også kaldet LORC som står for Linioe Offshore Renewables Center). Centeret vil fremme forskning og teknologisk fornyelse inden for vedvarende energiløsninger. Ikke mindst installation og energivenlig drift af offshore parker har centerets særlige bevågenhed. På længere sigt vil man kaste sig over tidevandsenergi. Lutter fornuftige formål. Problemet er imidlertid, at denne løsning står og falder med de private indskyderes kortsigtede interesser. Under alle omstændigheder gælder, at vi ikke får udviklet bølgeenergi og igangsat nye og dristige VE projekter medmindre staten vedtager energiplaner, som åbner for en udvidet produktion og afsætning af VE-elementer. Den 28. januar begærede Jørgen Mads Clausen og hans to brødre bølgeenergifirmaet Wave Stare Energy konkurs som led i en strid med mindretalsaktionæren og opfinderen Per Resen Steenstrup. Eksemplet viser, det er risikofyldt at satse på en privat løsning.

      Over for den private løsning har Enhedslisten peget på et offentligt engagement, hvor staten pålægger  DONG og DSB at opstarte forskellige produktioner på værftets grund. Vil vi holdbare jobs, der gør brug af de kvalifikationer og den viden, som den eksisterende stab af værftsarbejdere besidder, er det uomgængeligt at stille krav om løsninger i fællesskabsregi.

 

Endelig har værftets tillidsfolk været drivende kraft i et landsdækkende tillidsmandsmøde på Lindø-værftet den 14. januar, som har stillet krav om en offensiv industri- og erhvervspolitik. Kravet bør give genlyd hos Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten

 

Vi skal her pege på en tretrinsraket for at tackle de alvorlige udfordringer, som Lindø og en lang række danske arbejdspladser står over for. En løsning som efter vor bedste overbevisning tager udgangspunkt lønarbejdernes interesser.

 

Første trin. Det offentlige skal overtager værftets produktionsfaciliteter med henblik på at udvikle en afdeling for ophugning af skibe og boreplatformer. Denne opgave bliver ofte overladt til lande i den tredje verden under helt uacceptable arbejdsforhold, som står  i modsætning til intentioner i Baselkonventionen af 1992. Denne aftale kræver, at forureneren skal rense og rydde op efter sig selv. I 1995 vedtog man et tillæg til konventionen, som indebar forbud mod eksport af farligt affald fra de rige OECD lande til fattige lande. Det smukke princip er godt nok hullet som en si, men det skal ikke være en undskyldning for at eksportere udtjente skibe og boreplatformer til de fattige lande.  Ophug, oprydning og sortering skal finde sted inden for landets egen rammer for at sikre gennemskuelighed og maksimalt genbrug. Frie kapital- og varebevægelser skal netop forbydes, når man kan dokumentere, at de strider mod overordnede miljøhensyn, og det enkelte lands ret til at varetage en basal produktion, herunder opbygge en bæredygtig energi- og fødevaresikkerhed.

 

Andet trin. I fortidens samfund lavede Lindø boreplatformer til Nordsøen. I fremtidens samfund gælder det massiv satsning på havbaserede vindmølleparker for at sikre en miljø- og klimavenlig energiforsyning. Den nuværende regerings hensigtserklæringer er ikke meget bevendt. En kommende regering med rod i arbejderbevægelsen må som mål have en 100% udbygning med vedvarende energi inden 2040, gerne før. Havvindmølleparker vil i denne forbindelse spille en afgørende rolle. Vi skønner i vor plan, at der vil være behov  for etablering af 2000 havvindmølleparker med en kapacitet på 3MW. Fabrikation af en vindmølle i denne størrelse kræver ifølge tal fra Vestas i størrelsesordenen 10 mandår (incl. forskning og udvikling), hvilket betyder, at der alene til fremstilling af de nødvendige vindmøller skabes arbejdspladser til i størrelsesordenen 20.00 mandår. Hertil kommer et ukendt antal jobs i følgeindustrien. Vindmøllevirksomheden Skykon er allerede i gang med at organisere sit areal på Lindø til havvindmøller. Vi finder imidlertid, at kommende installationer og optimeringer af offshore parker er et vitalt samfundsanliggende, der bør overdrages  til et re-nationaliseret DONG, der arbejder ud fra overordnede samfundsmål.

 

Tredje trin gælder fremstilling af bølgekraftmaskiner og udrustning til tidevandsenergi og geotermi. Vi er vidende om, at det netop er denne produktion, LORC har for øje. Skal det offentlige yde støtte til samfundsvitale produktionsenheder, finder vi det imidlertid afgørende, at pengene ikke kan  yngle i private lommer eller produktionen udflages. Derfor bør sådanne afgørende selskaber honorere tre vitale krav til en demokratisk opbygning: overskuddet skal øremærkes til fortsat VE produktion på Lindøværftet, medarbejderne skal repræsenteres med et antal svarende til kapitalindskyderne,

og stifterne skal ved udtræk af deres kapital højst kunne holdes skadesløse. Der har i dansk arbejderbevægelses historie været en meget beskeden tradition for at tænke i udvikling af en modmagt til kapitalismens virksomheder (selv om vi annerkende at kooperationens virksomheder udgjorde et ofte overset modstykke til de traditionelle kapitalistiske virksomheder frem til 1945/50).  De frie kapitalbevægelser og de nuværende krisetendenser skærper imidlertid behovet for at inddrage demokratiske perspektiver, der sikrer, at vital viden forbliver på fællesskabets hænder.  

 

Fremtidens forskning og udvikling af vedvarende energi bør være et samfundsanliggende, hvor en åben og offentlig forskning spiller sammen med demokratisk organiserede virksomheder og langsigtede bæredygtige planer for et C02 frit Danmark bindes sammen. Et vitalt krav i denne forbindelse er en radikal ny universitetslov, der sikrer forskning for folket, ikke for profitten. På alle højere læreanstalter skal forskningen i første række tilgodeses samfundets langsigtede interesser. Kravet indebærer, at DTU og Ålborg Universitet med betydelige afdelinger for udvikling af vedvarende energi bør i første række spille sammen med demokratisk organiserede virksomheder, hvor medarbejderens interesser og samfundets mål har højeste prioritet. Tidligere erfaringer med videnskabsbutikker, der var rettet ud mod hele samfundet, udgjorde en spire til en sådan satsning. Vi vil også godt minde om, at enkeltstående forsøg med inddragelse af lønarbejderne i forslag til renere teknologi rummer spiren til en alternativ økonomisk tænkning, hvis den vel at mærke sker som led i en demokratisk virksomhedsopbygning..

 

Vort udspil rummer således tre knudepunkter

·         Eksportforbud mod enhver form for ophugning af boreplatformer og skibe i tredje lande ud fra Baselkonventionens normer. Frie kapital- og varebevægelser skal forbydes, når de strider mod overordnede miljøhensyn og et nationalt demokratis sikkerhed.

·        Statslige planer for udbygning af havvindmølleparker, bølgekraftmaskiner, tidevandsmaskiner, geotermi og den dertil knyttede infrastruktur med installationer, kabler m.v. (Vort krav om solceller på alle større bygninger og en offentlig satsning i forbindelse med en elektrificering af det danske jernbanenet kan muligvis også have betydning for et demokratisk styret Lindø, men det kræver en nærmere afklaring)

·         Opbygning af et samspil mellem forskere, lønarbejdere (f.eks. Lindøarbejderne), foreninger (f.eks. Bølgekraftforeningen) og demokratiske organiserede virksomheder.

 

 Vi vil arbejde videre med vort udspil og drøfte det med alle kræfter, der målrettet vil udvikle en offensiv og bæredygtig erhverspolitik

 

 Søren Kolstrup og Pelle Andersen-Harild

 

Emneord: